Ortoreksi

Mennesker med ortoreksi har et overdrevent sundhedsfokus og følger strikse kostregler for at optimere deres helbred. I dag er ortoreksi er ikke en selvstændig diagnose, og ingen danskere er officielt diagnosticeret med ortoreksi. Det anslås, at cirka 2 % af danskerne mellem 15 og 74 år har symptomer på ortoreksi, hvilket svarer til cirka 87.000 personer.

Støt vores arbejde
Selv 2 kr. om dagen kan gøre en forskel for mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade
Indholdsfortegnelse

Hvad er ortoreksi?

Mennesker med ortoreksi har et overdrevent og tvangspræget fokus på sund kost, der kan få negative konsekvenser for deres trivsel og funktionsevne. Man siger derfor ofte, at ortoreksi er kendetegnet ved, at sundt bliver usundt.  

For mange starter ortoreksi med et relativt uskyldigt ønske om at spise sundere for at optimere sin sundhed eller forebygge livsstilssygdomme. De indføres personlige kostregler med fokus på kvaliteten af fødevarerne, som skal være så sunde, rene og naturlige som muligt. Der er stort fokus på fødevarernes næringsværdi og den ideelle sammensætning af måltider. Kostreglerne bliver gradvist strengere og mere rigide, så et stigende antal fødevarer udelukkes fra kosten, fordi de ikke anses for at være sunde nok. Det kan fx skyldes, at de indeholder for meget fedt, sukker, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer eller andre uønskede ingredienser. 

Det var de sikre valg, jeg havde overbevist mig om, var sunde nok: skyr, banan, gulerødder, æble, havregryn, kylling og til dels mælk. Jeg så ikke mælk som usundt, vand var bare sundere. Jeg spiste mange appelsiner og fik en idé om, at der var meget sukker i. Så stoppede jeg med det.
Anders

Mennesker med ortoreksi har ofte en overdreven tiltro til, at det har direkte indflydelse på deres sundhedstilstand og daglige velbefindende, om de spiser eller fravælger bestemte fødevarer. Derfor bruger de meget tid på at søge inspiration og viden om sund kost, så de kan sammensætte og tilpasse deres kostregler. Ortoreksien kan også diktere regler og ritualer for planlægning, tilberedning, anretning og indtag af måltider, fx omkring køkkenredskaber og fødevareemballage. 

Symptomer og tegn

Ortoreksi kamufleres let som en sund livsstil i en tid, hvor det sunde ideal dyrkes som aldrig før. Mange har aldrig hørt om ortoreksi, hvilket kan gøre det svært at genkende risikoadfærd og symptomer, både for berørte og pårørende. Du kan læse om typiske symptomer på ortoreksi i boksen herunder.

Typiske symptomer

  • Tvangspræget sundhedsfokus: Mennesker med ortoreksi har personlige kostregler, der ofte bliver strengere og mere rigide over tid. De undgår systematisk fødevarer, de anser for usunde, og de har svært ved at afvige fra kostreglerne. 

  • Stærkt ubehag og kompensation: Hvis de bryder deres kostregler, føler de stærkt ubehag og et behov for at kompensere, fx ved at indføre endnu strengere kostregler, udrensende fastekure eller ekstra motion.

  • Social tilbagetrækning: Det kan være svært at overholde kostreglerne i sociale sammenhænge med mad og drikke. Derfor medbringer de ofte deres egen mad, kommer efter maden eller melder afbud.   

...

Fysiske symptomer

De restriktive kostregler resulterer ofte i en meget ensidig kost, der ikke dækker kroppens behov for vitaminer og næringsstoffer. Ortoreksi kan derfor føre til fejlernæring og mangelsygdomme såsom knogleskørhed og blodmangel. Mennesker med ortoreksi er ofte normalvægtige, men kostrestriktionerne kan med tiden resultere i et betydeligt og alvorligt vægttab, der ofte er en utilsigtet konsekvens af kostreglerne. Idealet er ikke en tynd krop (som ved en anorektisk spiseforstyrrelse), men derimod en sund, slank og stærk krop, hvor den ideelle kropsvægt defineres ud fra et sundhedshensyn.

Mennesker med ortoreksi har ofte en urokkelig tro på, at deres kostvaner fremmer deres helbred på trods af symptomer på fejlernæring. Stik imod hensigten kan kostreglerne få negative konsekvenser for det fysiske helbred og i værste fald få dødelig udgang.  

Psykiske symptomer

Kostreglerne bliver med tiden bliver så strenge og rigide, at de overtager tilværelsen. Sund kost fylder gradvist mere i både tanker og handlinger, og der bruges betydelige mængder tid og energi på at håndhæve kostreglerne, hvilket i længden kan være udmattende.

Mennesker med ortoreksi gør sig ofte overdrevne bekymringer om deres helbred og oplever intens frustration og stærkt ubehag, hvis kostreglerne forstyrres eller overskrides. Det kan fx vise sig i dårlig samvittighed, selvhad, væmmelse, fysisk ubehag og overdreven frygt for sygdom. Hvis kostreglerne brydes, føler de behov for at straffe sig selv eller kompensere, fx ved at indføre endnu strengere kostregler, udrensende kure eller ekstra motion. 

Et stort kostfokus kan have en psykologisk funktion og kan fx opstå ud fra et behov for at opleve kontrol og faste holdepunkter i en kaotisk tilværelse. Det kan give en følelse af kontrol at håndhæve kostreglerne, men i virkeligheden er det kostreglerne, der gradvist overtager styringen. Det kommer til udtryk ved, at kropstilfredshed, selvværd, identitet eller trivsel i overdreven grad afhænger af, om man formår at følge de kostregler og spisevaner, som man selv har defineret som sunde. Mennesker med ortoreksi oplever ofte forringet livskvalitet og symptomer på depression og angst. 

Det går godt i starten, men langsomt fylder det lidt mere hver dag, og lige pludselig bliver det en tvangshandling, en måde at kontrollere mine problemer på. Jeg får en madbesættelse, fordi livet ikke altid er håndterbart. Så kan jeg kontrollere det, jeg putter i munden.
...

Sociale symptomer

Et overdrevent sundhedsfokus kan udkonkurrere andre interesser, aktiviteter og relationer. Ortoreksi fører ofte til, at man trækker sig fra socialt samvær med spisning, fordi det kan være svært at sikre, at ingredienser og tilberedning overholder kostreglerne. Mange forsøger at undgå mad, de ikke selv har tilberedt fra bunden, fx ved at medbringe deres egen mad, komme efter spisningen eller udeblive fra arrangementer. Ortoreksi resulterer ofte i mistrivsel og nedsat funktionsevne i sociale sammenhænge, og kan i værste fald føre til tab af relationer og decideret isolation. 

Hvis jeg spiste som alle andre, så var jeg jo ikke den sunde eller speciel. Jeg gjorde meget ud af det sunde image.
...

Mennesker med ortoreksi har tendens til at opsøge fællesskaber, hvor de kan få deres overbevisninger om sund kost bekræftet. Sundhed er en vigtig del af deres identitet, og de er ofte stolte over deres store sundhedsfokus, som de gerne fremviser for andre. Ortoreksi er derfor blevet beskrevet som en sygdom forklædt som dyd. For nogle kan ortoreksi starte med et ønske om at skabe sig en unik identitet eller passe ind i sociale fællesskaber. Nogle kan føle sig moralsk overlegne baseret på deres kostvaner, som de gerne vil videregive til andre.

Årsager til ortoreksi

En spiseforstyrrelse er en multifaktoriel lidelse. Det betyder, at der er mange indre og ydre faktorer, der tilsammen kan påvirke udvikling af en spiseforstyrrelse. Disse faktorer kan overordnet opdeles i tre kategorier: disponerende faktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer.

Disponerende faktorer

Disponerende faktorer ligger tidsmæssigt før spiseforstyrrelsens debut. Man taler om, at man kan være disponeret for at udvikle en spiseforstyrrelse, dvs. i øget risiko. Der findes forskellige typer af disponerende faktorer, som er beskrevet i boksen herunder.

 

Hvad kan disponere?

  • Sociokulturelle faktorer: Idealet om den sunde krop dyrkes i samfundet og på sociale medier, hvor en sund livsstil signalerer succes og selvdisciplin. Vi bombarderes med informationer om, hvad man bør spise for at forebygge livsstilssygdomme. Mennesker med ortoreksi vil ofte tage afsæt i forskellige sundhedsbudskaber, fortolke dem rigidt og udbygge dem med deres egne regler.
  • Familiemæssige faktorer: Det er ikke belyst, om et stort fokus på kost og sundhed under opvæksten har betydning for udviklingen af ortoreksi. Man taler dog om "ortoreksi by proxy", hvor personer med ortoreksi forsøger påføre andre (fx et barn) rigide og overdrevent sunde spisevaner.
  • Individuelle faktorer: Mennesker med ortoreksi har ofte perfektionistiske træk, tendens til bekymring og et stort behov for kontrol. Et overdrevent sundhedsfokus kan have en psykologisk funktion og opstå ud fra et behov for at opleve faste holdepunkter i en kaotisk tilværelse. Det kan også bunde i et ønske om at skabe sig en unik identitet eller passe ind i sociale fællesskaber.
...

Udløsende faktorer

Interessen for sund kost starter for det meste uskyldigt. Der er ofte tale om en gradvis og glidende overgang fra sundt til usundt, hvor et større sundhedsfokus i starten kan øge trivslen, men senere udvikler sig i en tvangspræget retning.

Hos nogle opstår et overdrevent sundhedsfokus dog mere pludseligt. Det kan blandt andet ske i kølvandet på voldsomme hændelser eller identitetskriser, fx i forbindelse med sygdom, dødsfald i de nære relationer, ændret livssituation, idrætsskader eller fysisk funktionsnedsættelse efter en ulykke.

Vedligeholdende faktorer

En sund livsstil kan give både fysisk og mentalt overskud og velvære. Mennesker med ortoreksi kan også opleve mange gevinster ved at leve sundt, indtil balancen for alvor tipper. For mange er sundhed en vigtig del af deres identitet. De modtager ofte komplimenter for deres "sunde" livsstil og oplever, at det sunde image forpligter. Det kan være med til at vedligeholde eller ligefrem forstærke et overdrevent sundhedsfokus. I dag dyrkes det sunde ideal som aldrig før, men der er sjældent fokus på, at sundhed også kan have en bagside. Ortoreksi er blevet kaldt en sygdom forklædt som dyd, fordi mennesker med ortoreksi ofte er stolte af deres kostregler og har en urokkelig tro på rigtigheden af dem. 

Det kan give en følelse af kontrol og selvdisciplin at efterleve de strikse kostregler. Med tiden overtager ortoreksien dog styringen, så håndhævelsen af kostreglerne bliver en forudsætning for at trives og være tilfreds med sig selv. Mennesker med ortoreksi har derfor svært ved at bryde deres egne kostregler, da det er forbundet med stort ubehag og selvbebrejdelser.

Tal om ortoreksi 

Det vides ikke med sikkerhed, hvor udbredt ortoreksi er i Danmark. Baseret på en stikprøve anslås det, at cirka 2 % af danskerne mellem 15 og 74 år har symptomer på ortoreksi. Det svarer til cirka 87.000 personer. Symptomer er mest udbredt hos de 15-34-årige, men ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder.

I udenlandske studier varierer udbredelsen mellem 1 % og 7 % i den generelle befolkning.

Diagnosekriterier og ortoreksi

I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi.

Ikke en anerkendt diagnose

Ortoreksi er hverken anerkendt som en diagnose i diagnosesystemerne ICD eller DSM. Der findes derfor ingen diagnostiske kriterier for lidelsen. Det har været debatteret, om ortoreksi skulle inkluderes i DSM-5, men der kunne ikke opnås enighed blandt de fagprofessionelle, fordi der stadig mangler viden og empiriske studier. I dag regnes ortoreksi blandt de ”uspecificerede spiseforstyrrelser”. 

Det diskuteres fortsat, om ortoreksi er en selvstændig spiseforstyrrelse eller et symptom på en anden psykiatrisk lidelse. Det giver kun mening at betragte ortoreksi som en lidelse, hvis de berørte oplever negative konsekvenser eller nedsat funktionsevne som følge af deres store sundhedsfokus. For at kunne indføre ortoreksi i diagnosesystemerne kræves det desuden, at der nås frem til en videnskabelig og fagligt accepteret definition af lidelsen samt en række diagnostiske kriterier, som kan reproduceres på tværs af studier. Derudover må lidelsen ikke kunne beskrives inden for rammerne af de diagnoser, der allerede eksisterer.

Komorbiditet 

Det debatteres, om ortoreksi er symptom på en anden psykiatrisk lidelse, fordi der er mange ligheder mellem symptomerne på ortoreksi og fx anoreksi, OCD samt helbreds- og sygdomsangst. Mange argumenterer dog for, at ortoreksi bør opfattes som en selvstændig spiseforstyrrelse, da nogle symptomer synes unikke for lidelsen, herunder et tvangspræget fokus på at være sund og blive sundere. Endelig kan ortoreksi opfattes som et kulturelt fænomen i en tid med stort fokus på sundhed.

Ortoreksi og anoreksi

Ved både ortoreksi og anoreksi er der en tendens til perfektionisme, restriktiv spisning og et stort behov for at udøve kontrol. Der er dog også vigtige forskelle. Mennesker med ortoreksi er mere optagede af kvaliteten end mængden af fødevarerne. For dem er målet ikke at blive så tynd som muligt, men derimod at opnå optimal sundhed. De har sjældent et forvrænget kropsbillede, hvor de føler sig overvægtige uden at være det. Idealet er ofte en sund, slank og stærk krop. 

Vores anbefalinger om ortoreksi

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har syv anbefalinger, som bygger på viden fra udenlandske studier og indsigter fra vores store undersøgelse "Når sundt bliver usundt". 

  1. Der er brug for mere viden om ortoreksi i befolkningen

  2. Sundhedsprofessionelle bør være ekstra opmærksomme

  3. Behovet for specialiseret behandling bør drøftes

  4. Opmærksomhedspunkter i mødet med målgruppen

  5. Nuanceret formidling af sundhedsbudskaber

  6. Redskaber til tidlig opsporing og screening

  7. Behov for yderligere undersøgelser

1. Der er brug for mere viden om ortoreksi i befolkningen

Der er behov for mere viden om ortoreksi i befolkningen, hvor mange aldrig har hørt om fænomenet. Det kan gøre det svært at genkende og reagere på risikoadfærd, både hos sig selv og hos andre. I værste fald kan et overdrevent sundhedsfokus afføde komplimenter, der utilsigtet forstærker det yderligere. Det er derfor vigtigt at flere ved, at sundhed kan fylde så meget, at det bliver usundt og får alvorlige konsekvenser. Samtidig kan det være en stor barriere for at opsøge hjælp, hvis man tror, man er alene med problemet.

2. Sundhedsprofessionelle bør være ekstra opmærksomme

Der er brug for mere viden om ortoreksi blandt sundhedsprofessionelle, så risikoadfærd kan opspores, forebygges og håndteres. Nogle studier finder højere forekomster af ortoreksi blandt sundhedsprofessionelle end i den generelle befolkning, hvilket kan være en barriere for at opdage risikoadfærd hos andre. Et overdrevent sundhedsfokus kan opstå i kølvandet på kostanvisninger til at håndtere somatiske lidelser, fx fra læger eller diætister. Mennesker med symptomer på ortoreksi vil ofte forsøge at få bekræftet deres kostregler. Det er derfor særdeles vigtigt, at sundhedsprofessionelle kan genkende symptomerne.

3. Behovet for specialiseret behandling bør drøftes

I dag får mennesker med symptomer på ortoreksi ofte diagnosen atypisk spiseforstyrrelse og bliver dermed henvist til traditionel spiseforstyrrelsesbehandling i regionalt regi. Afhængigt af sværhedsgraden indgår der forskellige behandlingsformer i denne behandling, herunder psykoterapi, ernæringsterapi, kropsterapi, miljøterapi, familieterapi, behandling af somatiske komplikationer samt medicinsk behandling. I samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri ønsker Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade) at drøfte de forskellige behandlingsformer med henblik på at få belyst, om der kunne være behov for en mere specialiseret tilgang, som er målrettet mennesker med ortoreksi. Måske bør et overdrevent sundhedsfokus behandles mere differentieret inden for rammerne af den eksisterende spiseforstyrrelsesbehandling? I traditionel spiseforstyrrelsesbehandling er der typisk fokus på at støtte den berørte i at håndtere angsten for vægtøgning. Dette er måske mindre relevant for mennesker med symptomer på ortoreksi, da de sjældent stræber efter at blive tynde. Derudover viser erfaringen, at det er af central betydning i gruppeterapi, at de berørte kan genkende sig i hinandens problematikker. Alene af den grund kunne det måske give mening at tilbyde mennesker med symptomer på ortoreksi plads i samme behandlingsgruppe.

4. Særlige opmærksomhedspunkter i mødet med personer med ortoreksi

Undersøgelsen tyder på, at det kan være gavnligt at tilbyde psykoedukation med diætetisk vejledning, herunder oplysning om kroppens fysiologi, rådgivning om ernæring og viden om sundhedsskadelige konsekvenser af en restriktiv og ensidig kost. Nogle deltagere fortæller, at de ville revurdere deres kostregler, hvis en ekspert fortalte dem, at deres spisevaner i virkeligheden er usunde, og at det ikke er sundhedsskadeligt at spise de ”forbudte” fødevarer. Det kan dog være en barriere, at nogle (i spørgsmål om kost og forebyggelse af sygdomme) nærer mistillid til det etablerede sundhedsvæsen, herunder de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen og alment praktiserende læger. Diætetisk vejledning kan med fordel suppleres med samtaleterapi for at skabe erkendelse og refleksion over de negative følger, som et overdrevent sundhedsfokus kan have for trivsel, helbred og generel livsudfoldelse. Tilbud til målgruppen bør også tage højde for, at et stort sundhedsfokus ofte er forbundet med identitet.

5. Nuanceret formidling af sundhedsbudskaber

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er sundhed ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af både fysisk, psykisk og socialt velvære. Det brede sundhedsbegreb kan med fordel inspirere til flere nuancer i formidlingen af sundhedsbudskaber. Ny viden om livsstilsrelaterede sygdomme bliver ofte formidlet under dramatiske overskrifter. Flere deltagere i denne undersøgelse fortæller, at de bliver påvirket af de mange informationer, sundhedstrends og kostråd, der kan være indbyrdes modstridende og vanskelige at sortere i. Derudover er der sjældent fokus på, at et stort sundhedsfokus også kan have en bagside.

Det gav mig en illusion om at være super sund og et kick over at føle mig i fuld kontrol. Det gav mig en følelse af, at jeg havde tjek på det, og at jeg styrede mit liv
Julie, 27 år

6. Redskaber til tidlig opsporing og screening bør udvikles

Værktøjer til tidlig opsporing og screening for ortoreksi bør udvikles og valideres på dansk. Det er et afgørende første skridt til at opspore overdrevent sundhedsfokus og opnå større viden om fænomenet, selvom ortoreksi ikke er en officiel diagnose. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har oversat måleværktøjet ”die Düsseldorfer Orthorexie Skala” fra tysk til dansk. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ønsker at teste validiteten i den danske oversættelse, så redskabet kan udbredes til sundhedsprofessionelle, som kan bruge det i deres arbejde.

7. Behov for yderligere undersøgelser

Der mangler kvantitative studier, der undersøger ortoreksi over tid. Longitudinale studier kan give indsigt i, hvornår et stort sundhedsfokus opstår, hvordan det udvikler sig over tid, og hvad der optræder først i de tilfælde, hvor symptomer på ortoreksi ses samtidig med andre problematikker og lidelser. Desuden er der behov for studier, der både screener for ortoreksi og lidelser med mange ligheder i symptombilledet. Dette er nødvendigt for at blive klogere på, om ortoreksi bør forstås og behandles som en selvstændig lidelse.

Kan man måle ortoreksi?

Der er udviklet en række validerede redskaber til at måle ortoreksi. Måleværktøjet "die Düsseldorfer Orthorexie Skala" (DOS) er blevet kaldt den eneste pålidelige skala til at måle ortoreksi.

DOS består af ti udsagn om spisevaner, som er udviklet og testet til at kunne indfange symptomer på ortoreksi. De ti udsagn fremgår herunder i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades danske oversættelse:

Måleværktøjet DOS

Udsagn om spisevaner

  1. Det er vigtigere for mig at spise sundt end at nyde maden
  2. Jeg har lavet kostregler, der passer til mig
  3. Jeg kan kun nyde mad/fødevarer, når jeg er sikker på, at de er sunde
  4. Jeg forsøger at undgå at blive inviteret til at spise hos venner, der ikke går op i sund mad
  5. Jeg synes, det er positivt, at jeg går mere op i sund kost end andre
  6. Hvis jeg har spist noget usundt, får jeg virkelig dårlig samvittighed over for mig selv
  7. Jeg har en følelse af at stå uden for socialt samvær med mine venner og kollegaer pga. mine strikse kostregler
  8. Mine tanker kredser konstant om sund mad, og jeg tilrettelægger min dag efter det
  9. Jeg har svært ved at gå imod mine personlige kostregler
  10. Jeg føler mig nedtrykt, hvis jeg har spist noget usundt
Die Düsseldorfer Orthorexie Skala (DOS) er udviklet af Barthels, Meyer og Pietrowsky (2015). Oversat til dansk af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade 2019.

Respondenter skal på en skala angive, hvordan udsagnene har passet på dem i løbet af de sidste fire uger. Der opnås en samlet pointscore mellem 10 og 40 på DOS, hvor 30 er grænseværdien for ortoreksi. Dermed tilskrives respondenter symptomer på en grad af ortoreksi, hvis deres samlede pointscore er 30 eller derover.

ORTO-15

I dag er ORTO-15 det måleværktøj, der oftest bruges i undersøgelser om ortoreksi. Værtøjet har dog været genstand for stor metodisk kritik om lav validitet og ringe intern konsistens.

Ved brug af ORTO-15 har udenlandske studier fundet meget varierende forekomster af ortoreksi - fra 6,9 % til 57,6 % i den generelle befolkning og op til 81,8 % i særlige risikogrupper. Disse estimater er blevet anklaget for at være urealistisk høje, når man sammenligner med andre spiseforstyrrelser.